Fanø Sommercup 2011

BDKB Allstars anno 2011
Ja så kom sommeren endelig og det blev tid for den legendariske ølklub at søge nye græsgange til endnu en fodboldturnering. I år faldt valget på Fanø Sommercup, et valg der primært skyldtes at den sædvanlige Nationen Cup i år ikke blev arrangeret.
Fanø Sommercup er en turnering der kan spores helt tilbage til 80'erne og den har et præg af en minifestival, da den løber fra torsdag aften, med kæmpe fest, til søndag, hvor finalerne afvikles. Endnu et stort plus ved den glorværdige turnering er at den også har kvindehold, hvilket sikrede en masse god underholdning og til tider en fremragende udsigt.
Det oprindelige håb var at vi måske kunne sende to hold af sted. Dette være et BDKB Allstars og et BDKBProspects. Men desværre kunne vi ikke skaffe nok folk til sådan en udflugt. Men hvem ved, måske næste år.
Hård optakt.
Igen i år skete der allerede en masse før vi overhovedet skulle af sted mod Fanø. En måned før turneringen så truppen ud som følger: Ham fra Nephew, B.S., Borris, Prospekt Mulle, Prospekt Kæppen, Dunken og Mulles lillebror Allan.

Allan
Ham fra Nephew og B.S., der er to af klubbens playmakere, havde meldt deres ankomst til den sædvanlige søndagstræning fra to uger før turneringen, så holdet kunne spilles sammen. Men som vanligt gik det ikke som præsten prædiker.
Dagen før den første af disse sammenspils træningspas, fandt Mulle og Dunken ud af at vores spilledag var blevet rykket fra søndag til lørdag. Dette var en kæmpe bet da det betød at B.S., der så frem til sin udendørs debut på turneringsplan, ikke kunne komme med, da han skulle passe sin optikerforretning i Skanderborg. Ja, nogle gange stinker det at være voksen! Altså skulle vi endnu engang ud og finde en reserve til holdet. Denne fandt vi ugen efter i Jim, der er barndomsven af All-in, Borris og Dunken.

Jim
Med dette på plads manglede vi kun den sidste træning, ugen op til turneringen. Og til denne træning var alle klar til at få trænet kommunikation, sammenspil, og kondi. Til denne træning var der høj intensitet og selvom vi spillede en mand i undertal, fik vi spillet en god stabil gang fodbold, de første femten minutter hvilket førte til en fortjent føring på 3-0. Men så begyndte alt at gå galt. Det at vi var i undertal gjorde at Dunken og Borris, fandt deres gamle vane frem med intern splid og skænderier og presset steg konstant. Ham fra Nephew trak sig på et tidspunkt ud af kampen med en forstrækning i højre inderlår, hvilket han selv konkluderede skyldtes for lidt spil med den runde klat. Med fire mod seks blev holdet ramt af en trods tilstand der gjorde at de igen fik lukket sammen og nu prøvede at udnytte modstandernes fejl. Dette førte også til en masse kontra angreb til de andre og under et af disse gik det galt. Dunken kommer ud af sit mål og tager i et hop bolden med dunken. Men under hans landing går det galt. Han lander og venstre knæ ryger ud af led, hvilket får Dunken til at råbe i smerte. Efterfølgende har Dunken fortalt at det første han tænkte var, at det egentlig ikke gjorde så ondt, og dernæst mindedes han EM i 92, hvor Henrik Andersen i semifinalen smadrede sin knæskal mod Holland. Tilbage til situationen. Alle rundt om Dunken var godt klar over at det var alvorligt og de reagerede naturligvis at komme med sjove kommentarer og hældt vand ud over ham. Ikke kun på skaden men også på dunken, hvor de konstaterede et kommende rødt mærke fra den netop reddede bold. Dunken kom på skadestuen og her fik han en skinne om benet med besked om at han skulle holde knæet i fuldstændig ro i 14 dage, hvilket betød afbud fra holdets kasserer.

Dunken
Senere samme dag kontaktede Allan og Mulle, Borris og Dunken og fortalte om Allans kærestes lillebror Rasmus der gerne ville være med som erstatning for Dunken. Dette blev hurtigt vedtaget og nu var der endelig en hel trup klar til Fanø Sommercup. Denne bestod af: nr. 7 Borris, nr. 10 Ham fra Nephew, nr. 69 Mulle, nr. 16 Kæppen, nr. 13 Allan, nr. 9 Jim og nr. 3 Rasmus.

Rejsen mod syd
Efter en uge med benet på langs, besluttede Dunken at tage med til Fanø som moralsk support og kl. 5.40 om morgenen skulle han og Borris til Skødstrup for at hente Ham fra Nephew. Hele holdet skulle mødes på Statoil ved nordre ringgade til en gang morgenmad doneret af Borris.
Aftalen var vi skulle køre fra tanken kl. 6.30, og alle var der da også til tiden, eller rettere sagt næsten alle. Jim havde damebesøg indtil kl. 3 om natten og han havde derfor sovet over sig. Oven i dette havde han også misset beskeden om at vi fik morgenmad på tanken, så det havde han også klaret derhjemme. Nu var vi alle samlet og turen gik mod Fanø.
I år var det ikke lykkedes Dunken at skaffe den sædvanlige bus til transport, det var noget med at man skal være ansat det sted hvorfra han lånte den, og det måtte derfor klares med to personbiler denne gang. Disse blev ført af Borris og Allan.
Humøret var højt og der blev som altid snakket om muligheden for at vi kunne snuppe en sejr eller to, ja måske ligefrem gå videre til den første knockout kamp som skulle spilles samme dag. Da det beviseligt gik over gevind snakkede vi om, hvad pokker vi skulle gøre når vi var gået videre og også skulle spille om søndagen.
Første realitetstjek kom dog allerede da vi var nået til Fanø færgen. En tur retur billet skulle koste 280kr. men viste sig at være sat op til sommerpris, hvilken ligger på 390kr. En slem økonomisk lussing der kostede Dunken de 400kr. han havde fået hævet, til forbrug for dagen.
Da vi ankom på øen, dukkede et lille problem op. Der var ikke nogen der havde fundet adressen på Nordby stadion og vi startede derfor med at køre rundt i blinde, mens vi kiggede efter skilte eller lignende der ville føre os på rette spor. Det lykkedes til sidst for Mulle at finde adressen og Borris satte derfor efter Allan. Da vi endelig kom til kamppladsen blev vi mødt af en dejlig overraskelse. På banen bag ved spillede dagens damegruppe og på banen ved siden af spillede en af mixgrupperne så der var rigeligt at kigge på. Dette blev kraftigt illustreret af at det ene af dameholdene spillede med balloner der fremhævede deres fordele. Dette gjorde det svært at koncentrere sig om den forestående opgave.
Beerboys vs. BDKB Allstars
Op til denne kamp, skulle der sættes en startopstilling. Det blev besluttet at det skulle være de to medlemmer af ølklubben og de to prospekter der skulle starte inde samt den der ville tage tjansen på kassen. Rasmus, der var nyeste mand i folden, sprang til og tog opgaven på mål. Mens disse detaljer kom på plads stod vi og nød tingende rundt om os. Vi var blevet begunstiget af en høj sol og god temperatur, der dog ikke var for varm.
Kampen der blev spillet lige op til vores kamp, var også en del af vores gruppe og her så vi FC ECHO smadre Rend-os med hele 10-0. Vi begyndte at tro på chancen.
Beerboys stillede op til kampen med en ret fesen orange trøje, og det gik hurtigt op os at man skulle passe på, hvis man ikke ville slå sig. Kampen startede nervøst, hvor begge hold så hinanden an. Efter lidt tid begyndte holdene at åbne op for sluserne og der kom flere chancer i begge ender. Dette resulterede i et føringsmål til Beerboys der dog ikke dominerede kampen.

Her ses et af BDKB's mange opspil
BDKB kom da også stærkt igen. Efter et solidt opspil med flere stationer spillede Ham fra Nephew Mulle fri og han kunne trille bolden ind under en fremadstormende målmand til 1-1.

Her ses BDKB's udligende mål til 1-1
Dette var også stillingen ved halvleg. Kort efter pausen havde Beerboys etableret et angreb. Dette løb dog desværre, for dem, i sandet og bolden blev spillet frem mod Ham fra Nephew der tog et par træk og skød bolden i mål. 2-1.
Dette fik Beerboys til at satse endnu mere og BDKB udnyttede chancen til at udbygge føringen. Denne gang var der byttet om på rollerne da Mulle spillede Ham fra Nephew fri og han scorede endnu et mål. 3-1.
Nu besluttede BDKB's spillere, ubevidst, at trække sig tilbage og prøve at forsvare sig resten af kampen. Men der var engang en klog mand der sagde at det bedste forsvar er et angreb. Og det kunne BDKB lære noget af i en sådan situation. Beerboys fik hele initiativet og satte et kraftigt pres på BDKB.

Efter kampen snakkede enkelte af spillerne om at det var forvirrende at Beerboys målmand, der spillede i gult, var gået med frem som markspiller. I hvert fald formåede Beerboys ikke kun at reducere til 2-3, men også udligne til 3-3. Dette fik BDKB til at satse offensivt og vi havde da også et par chancer til sidst i kampen. Desværre gik bolden ikke ind og vi kunne slukøret forlade banen med et resultat på 3-3.

Her ses de pres som BDKB lagde til sidst i kampen for at skaffe sejrsmålet
Det hele var dog ikke skidt og da slet ikke for Allan, der til sidst i kampen troede at vi var kommet bagud med 3-2. Derfor havde han til sidst haft rygende travlt med at sende bolden frem mod vores angriber der uden meget støtte havde svært ved at stille noget op.
Rend-os vs. BDKB Allstars
Op til denne kamp var selvtilliden i top og alle på holdet følte sig sikre på at denne kamp nok skulle blive overkommelig. Op til kampen så vi FC ECHO slå Beerboys med 3-0, så kravet for avancement var en sejr mod Rend-os og senere mod ECHO.
Kampen startede da også fint for BDKB, der havde mange chancer.
Her ses opspillet til en af BDKB's mange spildte chancer
Bolden ville dog ikke gå ind og efter at have brændt alt for mange chancer fik Rend-os en chance, som de solidt udnyttede til en føring på 1-0. Dette fik BDKB til at presse endnu mere på og dette udmøntede sig da også i en udligning da Kæppen i en omstilling fik spillet Allan fuldstændig fri og han kunne køligt sparke bolden ind til 1-1.

Ja det er svært at se, men her har BDKB lige udlignet til 1-1
BDKB forsatte presset resten af halvlegen men kampen havde karakter af ren indianer fodbold hvor man gik fra chance til chance i hver sin ende.
I anden halvleg blev BDKB ved med at forpasse de chancer der opstod og pludselig var den helt gal. Ud af det blå fik en af spillerne sparket til klatten der sejlede ind i det ene hjørne. Dette mål var ikke kun godt fordi det gik ind i treeren, men også fordi at spilleren stod næsten helt ude ved sidelinjen oppe omkring midten af banen. Helt klart en kandidat til gruppens bedste mål.

Her har Rend-os lige scoret til 2-1 med et fremragende skud.

BDKB har travlt, vi er bagud og kæmper for en udligning.
BDKB reagerede prompte ved at sende folk frem og prøve at fremtvinge en udligning og et senere føringsmål, men bolden ville bare ikke ind, og som det jo så ofte sker i kampen, hvor det ene hold er tvunget frem på banen udnyttede Rend-os det til at score endnu et mål. Bolden kommer op ad højre side og Borris står sammen med Rasmus og en enkelt Rend-os spiller inde i feltet klar til at blokere et indlæg. Men symptomatisk for BDKB's held rammer bolden Borris' fod helt skævt så den ryger op i luften omkring Rend-os spilleren. Rasmus prøver ihærdigt at nå op og vinde bolden i en hovedstødsduel men taber desværre og bolden lå i målet.
Efter kampen kunne spillerne konstatere at det endnu engang var mislykkedes at kvalificere sig videre i en turnering og selvransagelsen kunne gå i gang. Man blev hurtigt enige om at det især handlede om at holdet ikke havde kommunikeret med hinanden og det var, sammen med alle de brændte chancer, medvirkende til nederlaget. Heldigvis var der en masse at kigge på ved banerne ved siden af og bagved! Men mere om det senere.
FC ECHO vs. BDKB Allstars
Op til denne kamp, som vi jo alle vidste, var den sidste, havde Ham fra Nephew kigget lidt nærmere på FC ECHO's hold. Han havde observeret at holdet nr. 10 var deres kreative midtpunkt og mente at hvis man kunne sætte en stopper for ham, så ville vi have en chance. Det blev vores utrættelige Mulle der fik opgaven som oppasser.
Kampen startede som man kunne forvente og FC ECHO satte sig på spillet fra starten. Man kunne dog tydeligt mærke at de ikke havde det samme overtag som man havde set dem have i deres andre to kampe. Kampen blev med tiden en tæt affære og begge hold gik til den på en fair og respektfuld måde.

Her er der nogle pletskud fra første halvleg. Sikke en kamp!
Desværre for os fik FC ECHO tilkæmpet sig en føring i første halvleg. Denne kom i en situation, hvor Rasmus var trukket ud af målet for at lukket et hold for en spiller i forbindelse med et kontraangreb, dette lykkedes for ham, men han rammer den med hånden og midt i forvirringen får spilleren igen afsluttet og en spurtende Borris når ikke hjem og blokere skuddet.
På trods af den skuffende start på kampen kæmpede hele holdet videre og der var ingen tvivl om at BDKB ønskede at få et resultat ud af kampen. Der blev råbt blandt spillerne og fightet for enhver bold. Med tiden fik BDKB også et større udbytte af deres indsats og i starten af anden halvleg fik de også held til at udligne FC ECHO's føring. Mulle har bolden lige over midten og få den smart lobbet over mod Ham fra Nephew der lobber den forbi en fremadstormende målmand. 1-1!

Her ses Ham fra Nephew jublende efter at have udlignet til 1-1
Resten af kampen forsatte presset og det blev blandt andet til fire hjørnekast i træk, hvor Mulle blandt andet havde et farligt hovedstød der dog desværre blev rettet af.
BDKB var det eneste hold i gruppen der formåede at presse FC ECHO
Kampen fortsatte i denne spændende facon og da dommeren fløjtede af kunne BDKB gå fra banen med oprejst pande og et 1-1 resultat.

Her ses holdets målmand Rasmus der header et indlæg væk
Holdet kunne i særdeleshed kigge på hinanden med stolthed da det var lykkedes os at holde holdets nr. 10 fuldstændig ude af kampen. Nu håbede vi bare på at Beerboys ville tabe til Rend-os så vi ikke skulle ende på sidste pladsen i gruppen. Men desværre for os blev det til et nederlag for Rend-os på 3-5.
Opsummering
For i korte træk at lave en status over dagen, så havde vi haft det sjovt og havde kun os selv at takke for at vi ikke kom videre. Ja vi kunne faktisk godt have vundet gruppen, hvis vi havde været lidt mere kyniske. Men sådan er det jo i fodbold, det er de små marginaler næ…
Gruppen blev vundet sikkert af FC ECHO med en solid målscorer på hele 14-1 og 7 point, mens Beerboys tog andenpladsen med 4 point og Rend-os tredjepladsen med 3 point. Men nu skulle det handle om noget af det vigtigste ved en tur som denne. Nemlig øl og kvinder!
Stilling
|
Hold |
K |
V |
U |
T |
Mf - Mi |
+/- |
P |
|
FC ECHO |
3 |
2 |
1 |
0 |
14 - 1 |
+ 13 |
7 |
|
Beerboys |
3 |
1 |
1 |
1 |
8 - 9 |
- 1 |
4 |
|
Rend-os |
3 |
1 |
0 |
2 |
6 - 16 |
- 10 |
3 |
|
BDKB Allstars |
3 |
0 |
2 |
1 |
5 - 7 |
- 2 |
2 |
Topscorer
Ham fra Nephew 3
Mulle 1
Allan 1
Assits
Mulle 2
Ham fra Nephew 1
Kæppen 1
Priser
Så kom tiden hvor vi skulle have fordelt de fire titler som vi altid fordeler ved turneringsdeltagelse.
Årets Topscorer:
Igen i år formåede han ved "minimal" træningsindsats at kæmpe sig op på den øverste skammel så for andet år i træk blev årets topscorer Ham fra Nephew.

Årets Holdspiller:
Der var i år ingen tvivl. Vi havde i Rasmus en sikker sidste skanse der reddede mange bolde fra at gå i mål og det er meget svært at klandre ham for de mål der gik ind.

Rasmus
Årets Kom Igen:
Denne pris var i år særdeles svær at fordele. Dunken foreslog at man for en gangs skyld skulle ændre prisens betydning, så den betød at vi gerne så at vinderen skulle komme igen næste år. Dette var der bred enighed om blandt de andre på holdet. Men så åbnede Borris kæften og forklarede at FC ECHO's mål i virkeligheden var et selvmål, da han faktisk havde sparket bolden ind i eget net. Og så gav tingende ligesom sig selv. GODT KLARET Borris!

Borris
Årets M.V.P.:
Ja man kan sige meget om denne pris. Men i år tror jeg godt at man kan sige den blev fordelt for indsatsen i én kamp, men det var så også helt vanvittigt hvad der skete i denne. Mulle fik en opgave og han løste den til UG, så her er belønningen.

Mulle
Efterspil
Efter at have hygget os i et par timer med begyndende indtag af den blide humle, skøn udsigt og morskab, drog vi atter hjem mod Århus. En sjov lille detalje var at der vi returnerede til fastlandet var der en kø af biler der skulle til Fanø som var flere hundrede meter lang. De har sikkert måttet vente meget længe.
I vores biler ramte en stilhed som til dels skyldtes at folk var trætte og jeg er sikker på at Allan og Borris sagtens kunne have brugt en lille morfar. Men nu skulle vi hjem og det blev besluttet at tage op til Mulle og Dunken for at få drukket nogle pilsnere og hygge. Vi mistede dog desværre et par folk, da Jim havde arrangeret et hot date helt fra Thisted og Borris vidste sig at have fundet sit indre dyr, da vi tilbage i Århus kunne konstatere at han var blevet rødt som en friskkogt hummer. Men festen fik så et ekstra krydderi ved at All-in havde besluttet at slutte sig til festen. Det var i starten tydeligt at folk stadig var trætte og det var først ved ankomsten af All-in, der havde taget en hel kasse øl med, og da vi satte gang i drikkespillet formel 1 at der for alvor kom gang i festen. På dette tidspunkt var Ham fra Nephew også begyndt at vise tegn på at han måske ikke længere er helt så skarp som han har været hidtil. Han formåede at tro han havde glemt sin mobil i Borris' bil, men de var i hans bukselomme, senere fandt han så ud af at han havde glemt en kortholder i selvsamme bil og deri var alle hans betaling midler. For at dette ikke skulle være nok så skrev han dagen efter til Dunken og efterlyste sin pose med termokande m.m.
Spas, gak og gøgl
Ja dette er lidt et specielt indslag, men der simpelthen nogen der havde gjort noget ekstra ud af deres deltagelse i denne turnering og det skal der også være plads til.

Disse to hold må siges at have gjort noget for deres uniform. Holger var overalt, men læg også mærke til holdet der havde deres egen bar med. Vi har meget at lære!
Der var også masser af superhelte, og så er det jo altid dejligt med en masse øl.


Dessert
Ja det var en rigtig god tur vi havde til Fanø. Måske lidt dyrere end vi havde planlagt, men det er en detalje. Vi havde en skøn udsigt og den skal i selvfølgelig ikke snydes for så her får du, kære læser, lidt fra godteposen!

Her er lidt af de spillende godter.
Skal de have lidt øl? Forfra og bagfra


Så er der ikke andet for, end at sige tak for i år og vi håber at komme igen næste år.
Se evt. flere billeder på facebook.