Her kan du se nærmere på de enkelte Spillerprofiler for BDKB-Allstars. Vi har jo over tid haft et par gæstestjerner med. De vil naturlivis også få en kort beskrivelse.

Spillernavn: BS.
Spillernummer: 9'er med den gyldne tå.
Position: Angriber og manager.
Funktion: Lunge, afretter og strateg.
Info: BS er typen der løber og løber. Han står næsten aldrig stille og har en tå af guld. På banen er han mest den stille og rolige type der bruger sin tid på at dæmpe Dunken og Borris, hvis de skulle begynde at skændes. Men han har alligevel ikke helt holdt sig tilbage fra at lave en enkelt svinestreg. Under Fan Cup 2008, hævnede han et skub mod banden, ved at sætte begge hænder i brystet og skubbe modstanderen 3 meter langs gulvet. Så et godt råd. PAS PÅ!

 


 

Spillernavn: All-in.     
Spillernummer: 8. Er overalt men scorer næsten aldrig. 
Position: Allround spiller med defensive pligter.
Funktion: Tackler, fighter og Allround bad ass.             
Info: All-in er typen der som en ren Stig Tøfting går på banen, med en ildhu, der aldrig er set magen til før. Aldrig trækker han sig fra en tackling, også selvom den gør mest ondt på ham selv, hvilket det oftest gør. Har sine spidskompetencer i det opbyggende spil og på korte distancer. En allround solid, skadet spiller, vi altid ved hvor vi har (på udskiftnings bænken med en bajer i hånden).


 

Spillernavn: Hypo  
Spillernummer: 11. Er placeret på kanten men søger ofte ind på midten.
Position: Offensiv wing (fordi han ikke må være angriber)
Funktion: Indlæg, dybe ryk på kanten, afslutter (nogen gange)
Info: Hypo er den eneste spiller (bortset fra KB) der konstant kan brænde 100% chancer på samlebånd. Men det er faktisk ikke af ond vilje, tror vi nok. Hypo startede sin karriere på Allstars som angriber, hvilket hurtigt viste sig sig som en mindre god idé. Blev derfor rykket ud på kanten hvor han flere gange har sendt drømmehug i kassen. En dag til træning tog han for eksempel et skud ude på højre side, bag midterlinjen, og den sad som smurt på stolpen og fløj over i modsatte højrne, BANG! Uden chance for målmanden. 
Modtog til Vores Cup 08 "Kom igen" medaljen, der fra klubbens side er et tiltag for at støtte spillere der har haft en uheldig dag. Var, sammen med Dunken, manden bag "poetry in motion" fænomenet, der er den ypperste benævnelse et opspil kan få.

 


 

 

Navn: Borris
Spillernummer: 10. Den offensive kreatør
Position: Offensiv midtbane
Funktion: Spilfordeler, sukkerballer (der kommer) og de lange afslutningers mand.
Info: Borris er manden der aldrig går af vejen for et snedigt langskud. Han er manden, der altid har det store overblik, der, dog ikke når han er småskadet, formår at sætte handling bag sine ord. Til turneringer kan man være sikker på at Borris oftest er at finde på bænken, da han ikke kan klare meget mere en 3 minutter på fuld damp. Var under Vores Cup 08, manden der i bitter forargelse, over et skuffende indhold i holdets lovede sportstaske, fik en ekstra bold med hjem. Hvordan vides ikke
.

 


 

 

Navn: Ham fra Nephew.  ((c))
Spillernummer: 7. Den evigt kæmpende kantspiller.
Position: Kantspiller.
Funktion: Lunge, fighter og indlæg (der rammer deres mål)
Info: En ting kan man være sikker på, hvis Ham Fra Nephew mister bolden, så skal han nok komme hjem og rette fejlen. Ham Fra Nephew er den fødte fighter, der prøver meget og også tit lykkedes med det. Han kommer tit til baglinjen og får lagt sine giftige indlæg. Disse evner har også sikret ham pladsen som vice anfører. Ham fra Nephew har reelt kun ét problem. Han scorer oftest ikke nok. Fik under Vores Cup 08 prisen som Allstars "topscore", efter at have scoret ét mål. FLOT! Nej egentlig ikke.

 


 

 

Navn: Dunken (C)
Spillernummer: 1. Er holdets hidtil eneste målmand.
Position: Ja gæt engang. Målmand.
Funktion: Indpisker, hidsigprop og forhåbentlig sidste skanse.
Info: Dunken er den eneste spiller på BDKB Allstars der hidtil har spillet samtlige minutter. Ikke fordi at hans kondi er fremragende, nej tværtimod, men fordi at han er den eneste der GIDER passe kassen. Dunken er kendt som den irreterende, højtråbende, selvudnævnte geniale spilstrateg som ingen, i længden, gider at høre på. Dunken har ved enkelte lejligheder til træning også fungeret som angriber, da det er det eneste sted, han ikke skal løbe alt for meget. Blev ved Fan Cup 08 kåret som "M.V.P."